Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolens faglige fokus

Skoleleder Peter AkstenKære alle

På Korsager Skole ser vi det sådan, at børn skal have det godt for at lære noget nyt. Vi tror på, at succes for den enkelte elev og klasserne som helheder kræver et højt fagligt niveau – og lige så vigtigt: At hver eneste elev føler sig tryg og trives i hverdagen på skolen. Vores ønske er, at dit barn som elev på Korsager Skole går til opgaverne med selvværd og tillid til fællesskabet, fordi det er et godt afsæt for indgå i et læringsmiljø med mange og gode udfordringer. Velkommen til Korsager Skole

Grundskolen

børn og bøger

På Korsager Skole tilrettelægger vi undervisningen, så alle elever udvikler sig personligt, tilegner sig faglige kompetencer og lærer at vise ansvarlighed. En skolegang på Korsager skole betyder, at dit barn får mulighed for at opnå såvel stærke faglige som sociale kompetencer. Når vi siger sociale kompetencer lægger vi især vægt på, at hver eneste elev skal lære, hvad det vil sige at have ansvar og forpligtelser i et fællesskab. Det kræver gode redskaber og derfor arbejder vi bl.a. målrettet med samværsregler i alle klasser. Et godt eksempel på, hvordan vi både træner de sociale og de faglige kompetencer, er vores projektarbejde. Her bliver eleverne delt op i hold på tværs af køn, alder og kulturel baggrund og tilegner sig ny viden gennem samarbejdet omkring forskellige emner.

Individuelle samtaler

Fra dit barn starter på Korsager Skole arbejder vi på at skabe et tillidsfuldt samarbejde. Vores oplevelse er, at et fælles engagement og et anerkendende sprog hjælper vores elever, så de lærer, udvikler sig og trives. Sker det, at der behov for individuelle samtaler ud over skole-hjem samtalerne, er du velkommen til at kontakte skolen. 

Skolestart - godt begyndt

elever

En tryg start er vigtig og begynder allerede i foråret inden skolestart Skolegangen på Korsager Skole starter altid med, at vi inden skolestart inviterer kommende 0.klasser og forældre til tre eftermiddagsarrangementer. På den måde lærer vi hinanden at kende og får skabt et stærkt netværk, der gør overgangen fra børnehave tryg og nænsom for vores nye elever. Når dit barn starter i skolen bliver det mødt af dygtige børnehaveklasseledere, som har et tæt samarbejde omkring leg, læring og social træning. Hver 0.klasse har flere pædagoger fra vores fritidsordning Frithuset tilknyttet og som ny elev vil dit barn derfor opleve sammenhæng mellem skole og fritid.

Hvad skal vi lære?

I 0.klasse bliver eleverne udfordret fagligt, socialt og motorisk ud fra hvert deres potentiale. Dit barn bliver klar til skolelivets udfordringer ved at blive mere bevidst omkring sig selv og sin omverden. Undervisningen spænder fra at lære at modtage en kollektiv besked, at have styr på sin taske og sit penalhus – og så tager vi også hul på at arbejde med tal- og bogstaver. Derudover er rim, remser, idræt, kreativt arbejde og ture ud af huset er en del af hverdagen. 

Trivsel helt fra start

Det, at 0. klasse bliver et godt forløb, er en vigtig forudsætning for, at dit barn i fremtiden kan jonglere med flere bolde, trives i sociale fællesskaber, udvikle sig personligt og lære nyt. Allerede i starten af 0.klasse foretager vi en sprogvurdering, som gør, at de elever, som har brug for det, får særlig støtte helt fra start. Vi starter også i efteråret et tæt samarbejde med fritidsordningerne. Her afholder vi trivselssamtaler, hvor både forældre, børnehaveklasseleder og en pædagog fra dit barns fritidsordning deltager. Fokus er dit barns trivsel i skolen og i fritidsordningen.

Undervisning og faglighed

Det, at 0. klasse bliver et godt forløb, er en vigtig forudsætning for, at dit barn i fremtiden kan jonglere med flere bolde, trives i sociale fællesskaber, udvikle sig personligt og lære nyt. Allerede i starten af 0.klasse foretager vi en sprogvurdering, som gør, at de elever, som har brug for det, får særlig støtte helt fra start. Vi starter også i efteråret et tæt samarbejde med fritidsordningerne. Her afholder vi trivselssamtaler, hvor både forældre, børnehaveklasseleder og en pædagog fra dit barns fritidsordning deltager. Fokus er dit barns trivsel i skolen og i fritidsordningen.

ALLE BIDRAGER TIL FÆLLESSKABET

 

Vi tror på, at tryghed, trivsel og det gode fællesskab er en forudsætning for at udvikle stærke, sociale kompetencer. På Korsager Skole er der mange veje til fællesskabet. I hverdagen hjælper vi med at skabe gode legerelationer og værner i det hele taget om hverdagens mange små og positive oplevelser. Udflugter og projekter på tværs er samtidig med til at skabe tryghed og styrke de sociale relationer børnene imellem. Vores mange aktiviteter og traditioner binder os sammen og kan være alt fra juleklippedag og fastelavnsfest til lejrskole, motionsdag, 9. klassernes sidste skoledag og 0.klassernes første skoledag, hvor de sender en ballonpost til vejrs, er en meget flot begivenhed.

første skoledag

SAMVÆRSREGLER

Alle skal have det godt på Korsager Skole

Respekt for og anerkendelse af andre er blandt kodeordene, når dit barn går på Korsager Skole. Alle på skolen kan derfor være med til at skabe og opretholde trivsel, ligeværd og arbejdsglæde. Samtidig betyder det at være en del af et godt fællesskab, at dit barn gennem vores samværsregler lærer om ansvarlighed både i forhold til sig selv og andre. Reglerne giver mulighed for, at alle kan medvirke til, at det er rart at være på skolen og omfatter bl.a. at tale ordentligt til hinanden, ikke slås og lege farlige lege og ikke løbe indendørs. Opstår der konflikter løser vi dem gennem dialog og samarbejde. Fælles ansvar Det er et fælles ansvar blandt elever, personale, ledelse og hjemmene at støtte op om, at alle overholder skolens samværsregler. I en konflikt søger vi altid at mægle og finde løsninger sammen med dem, som oplever konflikten, og vi ser det sådan, at alle har ansvar for at gribe ind, når reglerne bliver overtrådt. Du har et ansvar overfor andre, derfor er det vigtigt at:

  • Du medvirker til, at alle har det rart på skolen.
  • Du taler ordentligt til alle.
  • Du ikke slås eller leger farlige lege.

skolen

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM

Et godt og positivt skole-hjem samarbejde går begge veje. Vi gør en stor indsats for at invitere alle jer forældre på Korsager Skole ind i fællesskabet. To gange årligt holder vi forældremøder – alternativt ét forældremøde og ét socialt arrangement. Derudover inviterer vi to gange om året til skole-hjem samtaler, hvor den ene samtale i 0.klasse er en trivselssamtale. Med elevplaner sætter vi faglige og sociale mål, som vi evaluerer. En del af skoledagen Som forældre kan du bakke op om, at dit barn får en god skolegang. Det inviterer vi alle forældre til at gøre, fordi det betyder meget for børnene. Mens dit barn er i de yngste klasser, er det at kigge tasken igennem, tale om bøgerne og hvordan vi arbejder med dem, et godt signal om: Jeg er oprigtigt interesseret i, hvordan det går i skolen. Det viser du også ved praktisk at hjælpe med at tjekke skemaet, om der er spidseblyanter og viskelæder i penalhuset, de rigtige bøger i tasken og idrætstøj, når dit barn skal bruge det, etc. Husk også at spørge, om der er post i postmappen eller beskeder i kontaktbogen. Når dit barn bliver ældre er det vigtigt at forsøge at fortsætte samtalerne omkring hverdagen i skolen. Taler du samtidig positivt om skolen, støtter du dit barn i oplevelsen af en god skolegang. Har du spørgsmål eller emner, du gerne vil tale med lærere eller skolens leder om, er du altid velkommen til at kontakte os. Husk også, at bruge INTRA, som er et vigtigt kommunikationsredskab for både dig og os.

 

Udskolingen

Et levende og lærende undervisningsmiljø I udskolingen arbejder vi målrettet på at klæde eleverne på til at få den bedst mulige afgangsprøve i alle fag. Vi tænker også på livet efter skolen og hjælper med at vælge uddannelsesretning i samråd med dig og dit barn. Tysk og fransk Vi tilbyder både tysk og fransk som 2. sprog i 5.-9. klasse. Skal dit barn på gymnasiet, skal det have haft prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk og været til eksamen, hvis faget har været udtrukket. Valgfag Valgfag er obligatoriske 8.-9. klasse og varierer fra år til år afhængig af ønsker fra eleverne. Valgfag kan fx være eksamenshjælp, boldspil, musical, naturfagsekskursioner og it. Vælger man ikke tysk eller fransk, skal vi i samarbejde med dig og dit barn beslutte hvilke fag, der skal træde i stedet, så dit barn når det obligatoriske timetal. Ungdommens Uddannelsesvejledning På skolen har vi en UU-vejleder, der vejleder og informerer både dig og dit barn om job og uddannelse. Sammen med vejlederen skal I finde frem til de ungdomsuddannelser, som dit barn gerne vil og kan blive optaget på. Allerede i 8. klasse kommer eleverne på introduktionskursus på en ungdomsuddannelse, og der er mulighed for erhvervspraktik, hvis der er behov for det. I 9.klasse kommer alle elever i erhvervspraktik, lige som de har mulighed for at komme i brobygning på erhvervsuddannelserne og gymnasierne. På skolens hjemmeside kan du se, hvornår UU-vejlederen har tider, og du er altid velkommen til at tage kontakt. UU-vejlederen har tider, og du er altid velkommen til at tage kontakt.

ANTIMOBBEPOLITIK

På Korsager Skole accepterer vi ikke mobning. Mobning er, når en person gentagne gange og over tid bliver udelukket og oplever ubehagelige og negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er derfor meget mere end drilleri eller en konflikt. Det er et overgreb, hvor magtbalancen er skæv. Vi har derfor som voksne – lærere, ledere, pædagoger og forældre – hovedansvaret for at stoppe mobning. Vi blander os! På Korsager Skole mener vi det, når vi siger, at vi vil have et skolemiljø, hvor alle har det godt. Vi arbejder derfor aktivt med at forebygge mobning og har en antimobbepolitik, som vi inddrager både elever, lærere, ledelse og forældre i. Vi ønsker, at eleverne lærer at tackle deres konflikter på en konstruktiv måde og uden vold. Med voksen-mæglere og AKT-vejledere har vi gode betingelser for at arbejde med konflikthåndtering. Opstår mobning, er vi klar til at handle med det samme. 

Se skolens antimobbestrategi under hovedmenuen "Om skolen".

Antimobbestrategi