Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Om os

Korsager Skoles KKFO 0.-3. klasse


KKFO Nordlyset er placeret på to matrikler, som vi kalder for Nord og Syd og vi er Korsager Skoles fritidstilbud. I august 2020 blev den selvejende Fritidsinstitution omdannet til en KKFO (KKFO står for Københavns Kommunes Fritidsordning). Det betyder at vi nu er en integreret del af Korsager Skole og at skoleleder Peter Aksten er den øverste leder.

På KKFO Nordlyset tilbydes alle børn i 0.-3. klasse (ca. 300 børn) plads på en af vores 2 matrikler

Syd – 0.-2. klasser
Nord – 3. klasser

Klik her https://www.kk.dk/skoleindskrivning for mere information om indmeldelse m.m.

 

Dagligdagen på Nordlyset

Når børnene har fri fra skole, går de fleste af dem på KKFO.

Vores 0.-2. klasser bliver på Syd, som er placeret på Korsager Skole og som er vores største matrikel.

Vores 3. klasser bliver hentet af 2 voksne som følger børnene over på vores matrikel på Nord, der ligger på Storegårdsvej.

 

Efter endt skoledag tjekker børnene sig ind på KKFO´ ens Komme/Gå Skærme. Vi har pligt til at holde øje med at alle børn er kommet. Hvis et barn ikke er kommet, sørger de voksne for at ringe til forældrene eller spørge sig frem til om barnet er meldt syg, blevet hentet eller gået hjem.

 

Eftermiddagen på KKFO´ en er nu gået i gang -og børnene har mulighed for at deltage i planlagte voksenstyrede aktiviteter/tilbud eller fri leg.

 

Ved 14.30 tiden serveres der et let eftermiddags-måltid, såsom fx knækbrød, boller, frugt, grønt m.m. Maden serveres som et cafe-tilbud og børnene kan komme og spise når de er sultne i tidsrummet hvor cafeen er åben.