Overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet
På Korsager Skole består mellemtrinnet af 4. og 5. klasse. I denne alder sker der rigtigt meget med børnenes personlige og sociale udvikling. De bliver mere selvstændige og I vil som forældre opleve, at jeres barn ikke delagtiggør jer i deres liv i samme udstrækning som tidligere. I vil ikke længere møde andre forældre til en lille morgensnak, som i indskolingen, da jeres børn nu selv går i skole. Derfor vil I muligvis opleve, at I ikke har den samme føling med jeres barns skolegang, hvorfor en god kommunikation mellem skole og hjem er vigtig.
Vi sætter en ære i, at jeres børn trives og får faglige udfordringer, som vil gavne og forberede dem til udskolingen.
Vi bruger fortsat intra som den primære kommunikationsform.
Fakta om mellemtrinnet
IT-løft
Alle elever bliver tilbudt at låne Ipad på skolen. Derudover er der computere til rådighed.
IT-politik
Ipads og telefoner bliver afleveret og låst inde hver morgen.
Peronlige lockers
Når eleverne kommer op på mellemtrinnet får alle elever tildelt et skab (locker).
Lockerne anvendes til bøger, sutsko, idrætstøj osv..
Loungeområder
Her i afdelingen har vi to loungeområder, som benyttes flittigt til gruppearbejde i de forskellige fag, hyggelige fællesarrangementer og udstilling af klassers arbejde.
Nye fag på mellemtrinnet
- Håndarbejde/håndværk & design i 4. klasse
- Sløjd/håndværk & design i 5. klasse
Svømning i 5. Klasse
I 5. Klasse får børnene svømning. Første gang eleverne er i vandet (den lave ende) deles børnene i tre grupper alt efter niveau. Alle elever deltager i svømmeundervisningen. De muslimske piger køber eller låner en burkini. I slutningen af svømmeforløbet skal eleverne tage en lille svømmeprøve, hvorefter de får diplom.
Svømningen foregår i Tingbjerg Svømmehal.
LUCIA-optog for 4. klasserne
Når vi nærmer os julen er det hele 4.årgang, der går LUCIA. Forældre er velkomne til at komme og se deres barn gå Lucia. Det plejer at være en yderst fin og smuk tradition på Korsager.
Særlige traditioner for mellemtrinnet
Fællesskabsfølelse
I forbindelse med traditioner på skolen bestræber vi os på at arbejde på tværs af afdelingen og klasserne. På denne måde kommer eleverne hinanden ved i en ellers fremmed hverdag.
- Skolens fødselsdag
- Motionsdag før efterårsferien
- 1. december – klippe/klisterdag
- UEA-undervisning (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedskendskab)
- Uge sex - seksualundervisning
- Fastelavn
- Skolernes sangdag (fredag før påskeferien)
- Alternativ sidste skoleuge